Hvor medicin møder menneske
Medicinsk faglighed, psykoterapeutisk indsigt og kropslig behandling i ét holistisk perspektiv
Speciallæge i intern medicin - reumatologi & psykoterapeut under uddannelse
Jeg er speciallæge i intern medicin - reumatologi med mange års erfaring inden for udredning og behandling af gigtsygdomme, kroniske smerter og muskel- og skeletlidelser.
Min faglige tilgang er præget af en solid medicinsk uddannelse kombineret med en livslang interesse for kroppens funktion, bevægelse og balance.
Jeg er løbende videreuddannet inden for muskuloskeletal medicin, ultralydsdiagnostik og idrætsmedicin og har gennem årene arbejdet tæt med både patienter, atleter og kollegaer om forebyggelse, præstation og rehabilitering.
Som tidligere eliteidrætsudøver og ikke mindst patient har jeg selv erfaret kroppens potentiale og sårbarhed – og hvordan træning, restitution og mental tilstand hænger uløseligt sammen. Denne erfaring har givet mig et skarpt blik for skadesforebyggelse, vægttab, præstationsoptimering og genopbygning efter belastning – men også for, hvordan principperne fra ekstremsport kan omsættes til et mere almindeligt hverdagsliv og finde eget potentiale for at håndtere en nogle gange svær livssituation.
I Klinik LIV kombinerer jeg min lægefaglige og personlige erfaring med en psykoterapeutisk tilgang, hvor sammenhængen mellem krop, sind og liv er i centrum. Målet er ikke blot lindring, men balance – i kroppen, i nervesystemet og i livet omkring dig.